På en bidende kold januar dag i 1881 kl. 8.36 på Klejtrup mark blev Rasmus Pedersen under overværelse af ca. 6000 mennesker ført til skafottet og henrettet med økse. Han var rolig og efterlod tilskuerne tavse.
Henrettelsen var den endelig kulmination på et blodigt og voldsomt dobbeltmord på detaillist Peder Pedersen og dennes karl Anders Bødker.
Rasmus blev født 27. september 1841 og voksede op under kummerlige forhold og som følge havde han forskellige domme for vold. Om faderen står der i kirkebogen at han er til straf for tyveri i slaveriet i København.
Rasmus hutlede sig gennem livet og arbejde lidt på forskellige gårde, men havde alligevel aldrig penge nok, for han var glad for brændevin.
Peder Pedersen var ganske velhavende bla. tjente han godt på at låne penge til egnens gårdmænd og skulle efter sigende have pant i del gårde på egnen.
Rasmus kendte Peder godt og havde flere gange lånt penge af ham og overnattet på gården. 3 dage før mordene overnattede Rasmus endnu engang på gården. De næste 3 dage flakkede Rasmus rundt på må og få men endte i Høker Pedersens pakhus hvor denne opbevarede en del spiritus. Hvad motivet for mordene kan vi blot spekulerer på, men Rasmus endte tilbage på gården med en tøjrekølle, en 7 hestes brandert og hukommelsestab og som følge deraf meget tragisk 2 døde mennesker.
Rasmus stjal derefter 326kr, en sparekassebog, nogle værdi papirer samt noget af høkerens tøj og forsøgte derefter at sætte ild til gården. Dette mislykkedes.
Den 3.juli blev Rasmus pågrebet, i tøj fra høkeren, dennes sparekassebog og 100kr. Trods overvældende beviser nægtede Rasmus dobbeltmordet. Rasmus forsøgte flere gange at flygte og gøre selvmord men aflagde endelig den 19. sep. 1879 fuld tilståelse og rensede dermed Niels Andersen som medskyldig. Han tilstod at mordene var planlagte og ene og alene var fordi han var i pengenød. Det lykkedes Rasmus at flygte men han indså snart at han ikke kunne holde sig skjult for evigt og opsøgte en ledvogter og hans familie, han tidligere havde tjent med, for på den måde at lade disse få den dusør der var udlovet. Denne gestus blev set som formildende og Provst Hansen og Dr Magnus søgte benådning, dog uden held. Provsten fortsatte med at besøge Rasmus og udtalte at Rasmus dør som en angrende og troende kristen. Rasmus blev begravet i en simpel fyrretræskiste på Klejtrup kirkegård, uden ceremoni og præst, men dog i indviet jord.
|
Brattingsborg hvor mordene fandt sted
Præsten der tilså Rasmus Mørke men han ventede på henrettelsen
|