Lægdsruller er fortegnelser over mænd, der kunne udskrives til militærtjeneste. Ordet lægd stammer fra det danske ord sammenlægning, og har siden begyndelsen af 1600-tallet været brugt som betegnelsen for det antal gårde, som i fællesskab skulle stille mindst én soldat. Da landmilitsen blev oprettet i 1701 blev landet inddelt i lægder af 20 tønder hartkorn. Hvert lægd skulle som udgangspunkt stille én soldat til rådighed.
I 1788 blev landet inddelt i 1656 lægder. I provinsen blev hvert lægd for det meste identisk med et sogn. Fra 1843 blev det i byerne identisk med købstæderne. Lægderne fik deres egne numre indenfor hvert amt. Værnepligtige blev nu udskrevet ud fra lægdets folkemængde og ikke lægdets antal hartkorn.
I 1869 indførtes i stedet 6 udskrivningskredse og i 1920 kom 7. udskrivningsdistrikt (Sønderjylland) til.
Læs mere om lægdsruller på Statens Arkiver web sider: